Vin og mad i Bourgogne #3

Ost spiller en vigtig rolle i franske måltider. Faktisk er osten så vigtig, at den har sin helt egen plads i menuen – nemlig efter hovedretten og før desserten. Enhver franskmand med respekt for sig selv har adskillige oste i køleskabet, og de serveres helt enkelt med de typiske baguettes som tilbehør – ikke så mange dikkedarer her. Selvom ost og brød lyder simpelt, så kan man jo godt være opfindsom i serveringen. Se bare, hvad vi stødte på på en restaurant i byen Auxerre i Bourgogne – og man måtte vælge lige så mange, som man ville.

oste. ostebord. bourgogne, Frankrig

Men nu er der jo ikke meget opskrift i at anrette et ostebord (det skulle da lige være sammensætningen og hvilken ost, man skal spise først for at få den bedste smagsoplevelse – men så ryger vi op på et niveau, hvor jeg ikke kan være med) – så derfor vil jeg dele denne opskrift med jer:

Gougères (eller oste-vandbakkelser) – de stammer fra Bourgogne og spises lune til forret.

ost, gougeres, osteboller, frankrig, bourgogne

Du skal bruge:
2½ dl vand
4 æg
1 æg til pensling (valgfrit)
150 gram revet gruyere eller emmentaler
150 gram hvedemel
80 gram smør
1 knivspids revet muskatnød
1 teskefuld salt
Friskkværnet peber
Varm ovnen op til 200 grader.

Bring vand, smør og salt op at koge i en gryde og rør rundt, mens smørret smelter. Tag gryden af varmen og bland melet i. Rør godt rundt med god kraft til det bliver til en ensartet dej og sæt det tilbage på komfuret igen ved svag varme. Rør rundt til dejen er helt tør.

Tag det af varmen og lad det hvile et øjeblik. Kom æggene i et efter et, rør hver enkelt æg godt ind i dejen, så den forbliver ensartet. Tilføj til sidst ost, peber og muskatnød og rør igen godt rundt.

Form små toppe med to skeer, cirka en god spiseskefuld til hver, og stil dem på en bageplade med bagepapir. Pisk æggeblommen og pensl ostetoppene med æggeblommen. Bag dem i ca. 25 minutter i en varm ovn.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i à la Française, Forret & appetizer, Frankrig, Mad på rejsen, Opskrifter, På restaurant. Bogmærk permalinket.

2 svar til Vin og mad i Bourgogne #3

  1. Louise siger:

    Kreativt ostebord – måske det var det, jeg skulle gøre med vores gamle barnevogn, som ingen gider købe?? Og lækkkkkkkkkker opskrift på de der Gougères. Det må prøves en dag!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s