Pizza med gedeost, parmaskinke og squash

Denne pizza gør sig bemærket i forhold til traditionelle pizzaer på den måde, at den ikke har tomatsovs som basisfyld. I mine øjne gør det den mere spændende og jeg måtte da også straks prøve den, da jeg fandt den ovre hos Jose og Chris. Fyldet gør pizzaen dejlig frisk, og det er selvfølgelig vigtigt at du bruger en god parmaskinke – det er det værd!

gedeost, squash, parmaskinke, pizza, pizza uden tomatsovs

Jeg laver en helt almindelig pizzadej, så hvis I har en opskrift, I foretrækker, når I bager pizza, så brug den. Har I virkelig en doven dag – det kan vi jo alle have – så få ikke dårlig samvittighed over at bruge købedej. Jeg lægger mig op ad en basisopskrift fra Jamie Oliver, som ser sådan her ud – den kan som regel række til to pizzabunde:

25 gram gær
30 gram honning
5 1/4 dl lunkent vand
825 gram mel – gerne en blanding af hvedemel og durummel
Et drys salt

Opløs gær og honning i det lunkne vand og tilsæt melet, evt. lidt af gangen, så dejen ikke bliver for tør. Ælt dejen godt på et meldrysset bord. Læg dejen tilbage i skålen og lad den hæve til dobbelt størrelse. Del dejen i to portioner og rul hver klump ud til en pizzabund. Og så er du klar til fyldet.

Til fyldet skal du bruge:
1 rulle gedeost
1 squash
1 pakke parmaskinke i god kvalitet
Saften fra ½ citron
2 spsk olivenolie
1 lille håndfuld mynteblade
Friskkværnet salt og peber

Skær gedeost og squash ud i meget tynde skiver og fordel dem på pizzabunden. Start med gedeosten og sørg for, at hele pizzaen er dækket. Bland citronsaft og olivenolie og dryp det på pizzaen. Drys med salt og peber og bag pizzaen i varm ovn på 225 grader i et kvarters tid. Tag pizzaen ud og læg skiver af parmaskinke på og drys til sidst med myntebladene. Velbekomme – nyd den gerne med et koldt glas hvidvin!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter, Un peu de tout. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s