Moules marinières – hvidvinsdampede muslinger

Første gang jeg smagte blåmuslinger var som udvekslingsstuderende i Rouen i det nordlige Frankrig. Jeg var solgt med det samme. Inden da stod muslinger for mig lidt som en luksusspise, der blev serveret i små mængder. Så det var overraskende at få serveret et ordentligt læs og dertil en god portion pomfritter – det var langt fra det billede af gastronomi på højt plan, jeg havde forestillet mig. Men det var afsindigt lækkert – selvom muslinger og pomfrites kan virke som et umage par. Siden da har jeg spist adskillige portioner moules frites – og lært at lave dem selv. Det er faktisk ikke særlig svært, så du skulle tage og prøve.

muslinger, moules frites, blåmuslinger,

Blåmuslinger – moules – er en klassiker i det franske køkken

Du skal bruge:
1 net friske blåmuslinger
2-3 forårsløg
3 fed hvidløg
1-2 glas hvidvin
1 håndfuld persille
Olivenolie

Rens først muslingerne og fjern skægget. Muslingerne skal være levende, når man koger dem, har nogen af dem åbnet sig, smides de ud. Hak forårsløg og hvidløg og svits dem i en stor, tykbundet gryde. Kom muslingerne i gryden og tilsæt hvidvinen, så det dækker bunden af gryden – alt efter størrelsen på gryden kan det være du skal bruge mere eller mindre vin. Læg låg på og damp muslingerne, indtil de har åbnet sig efter ca. 10 minutters tid. Rør rundt af og til. Hak persillen og smid det ned til muslingerne de sidste par minutter. Server dem dampende varme og husk, at tage de muslinger fra, som ikke har åbnet sig efter turen i gryden.

Muslinger kan varieres i det uendelige – blot fantasien sætter grænser. Prøv f.eks. at udskifte persillen med koriander eller kom lidt frisk chili i for at give retten lidt bid.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Fisk og skaldyr, Middag. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s