Lakrids og karry-kylling – undskyld, sagde du lakrids?

Lakrids og karry – fungerer det sammen? Det satte jeg mig for at finde ud af en aften, hvor jeg kun skulle lave mad til mig selv. Franskmanden kan nemlig ikke lide lakrids. Og det kan mange andre ikke-skandinaver heller ikke – det har adskillige udlandsophold vist mig – vi har åbenbart helt særlige ganer her oppe i det kolde nord.

karry, lakrids

Jeg besluttede mig for en helt enkelt ret for at lade karry-lakridsen komme helt frem i smagsbussen.

Det brugte jeg:
250 gram kyllingfilet i tern
3 spsk karry-lakrids-pulver – jeg købte det i Magasins Mad & Vin
2 håndfulde frisk spinat
½ rød chili
Salt, peber
1 sjat fløde

Jeg svitsede kyllingen i lidt olie i en wok. Da den var blevet godt brunet på alle sider, tilsatte jeg karry-lakridsen og blandede det godt rundt. Så kom jeg hakket spinat i, lod spinaten falde sammen og krydrede med salt og peber. Her blev det tid til at smage, og det var ligesom om, at den lidt søde lakridssmag skulle have lidt mere modspil end karryen i sig selv kunne give. Så jeg snittede en halv chili (uden kerner) og kom i. Det gav lige det rette pift. Til sidst fik retten et skvæt fløde for at gøre den mere cremet og lækker.

Server med ris – og velbekomme!

Hvad siger I til det? Karry og lakrids – for fedt eller for mærkeligt? Jeg hører gerne om jeres erfaring med denne eller andre spændende fusioner i køkkenet.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Eksperiment, Kylling, Middag, Spicy food og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s