Rogan Josh – indisk lammegryde

Min kærlighed til det indiske køkken fylder meget. Jeg er vild med dets mange facetter – stærke og krydrede karryretter og runde og milde retter med kokosmælk og fisk. Det er også en af mine største drømme en dag at tage på en gastronomisk rejse gennem landet – både for at smage mad tilberedt af andre og for at tage madlavningskurser, så jeg kan blive endnu bedre til at lave indisk mad.

Indtil da må jeg eksperimentere hjemme i mit eget køkken. Denne ret er dog langt fra et eksperiment – den er nærmest en klassiker: Rogan Josh. Jeg er den heldige ejer af adskillige kogebøger om indisk mad og opskriften på Rogan Josh er forskellig i dem alle sammen. Fordi der skal bruges et hav af krydderier, så er jeg altid nødt til at finde en ospkrift frem, hver gang jeg laver Rogan Josh – jeg kan simpelthen ikke huske det udenad. Denne gang har søgt inspiration hos Brødrene Price, der havde indisk tema i et af deres programmer for nylig.

lam, indisk, rogan josh

Rogan Josh – indisk lam

Du skal bruge:
Olie
8 hele peberkorn
3 nelliker
Frø fra 2 hele kardemomme
½ tsk hele spidskommen
1 stykke kanel
1 hakket løg
1 tsk rødt chilipulver
½ spsk stødt spidskommen
½ spsk gurkemeje
½ spsk stødt koriander
½ spsk garam masala
1 tsk salt
2 fed hvidløg
1 stk ingefær på ca. 3 x 3 x 3 cm
70 gram koncentreret tomatpuré (en lille dåse)
600 gram lammefilet eller andet reelt lammekød i tern
2 dl yoghurt

Brug en morter til at knuse peberkorn og nelliker. Varm olien i en gryde og rist blandingen af peberkorn og nelliker sammen med kardemommefrø, hel spidskommen og kanelstangen i ca. et minut. Hak løg og chili og lad det stege med ved svag varme til de er blevet bløde.

Hak så hvidløg, riv ingefær og tilsæt det sammen med tomatpuréen og disse krydderier: chilipulver, stødt spidskommen, gurkemeje, koriander, garam masala og salt. Bland det hele godt sammen og kom så lammekødet i. Rør rundt, tilsæt yoghurt og lad det koge for lav varme i en halv til en hel time – så alle de gode krydderier trænger ind i kødet.

Alt efter hvor tyk sovs du gerne vil have, kan du jævne den med lidt Maizena. Server Rogan Josh med ris, lidt yoghurt – til dem, der ikke er så god til stærke sager – og en hurtigt, frisk salat. Jeg lavede en med tomat og agurk i tern blandet med hakket frisk koriander og mynte.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indisk, Lammekød, Middag, Spicy food. Bogmærk permalinket.

4 svar til Rogan Josh – indisk lammegryde

  1. Kit siger:

    Hvor ser det lækkert ud, og nemt – det må jeg hellere for forsøgt mig med (:

  2. Pia siger:

    Det er en fantastisk ret:-) nem at lave og den smager skønt! Indisk er det nye hjemme hos os:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s