Puré af selleri og butternut squash med bacon og tomatsovs

Jeg er stor tilhænger af mad, der kan laves i en fart. Mad kan sagtens være velsmagende og lækkert, selvom der ikke er brugt flere timer på det – det gælder bare om at bruge gode og friske råvarer.

Denne her ret er lige sådan én – hurtig lavet og den smager dejligt. Jeg har hentet inspiration i den kendte klassiker Brændende Kærlighed og brugt nogen af årstidens gode grøntsager: Knoldselleri og butternut squash.

puré, knoldselleri, sellerimos, butternut squash, brændende kærlighed, bacon, tomatsovsDet skal du bruge:
½ butternut squash
½ knoldselleri
25 gram smør (måske lidt mindre, måske lidt mere – prøv dig frem)
1 dåse flåede tomater
1-2 forårsløg
2 fed hvidløg
1 håndfuld frisk persille + lidt ekstra til pynt
1 pakke bacon
1 gul peberfrugt

Skær butternut squash og knoldselleri i tern og kog dem møre i saltet vand. Mens det koger, så hæld de flåede tomater i en blender sammen med forårsløg, hvidløg og persille. Blend til en lind tomatsovs, varm sovsen op for svag varme og krydr med salt og masser af peber. Skær nu baconen i småstykker og svits den på en varm pande. Og så skal peberfrugten skæres i tern og den ekstra persille hakkes. Nu skal butternut squash og knoldselleri pureres: Hæld vandet fra, tilsæt smørret og mos det til en blød puré.

Server puréen med den stegte bacon og den friske peberfrugt, hæld en portion tomatsovs over og drys med persille. Velbekomme!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Middag, Nem mad i en fart, Opskrifter, Svinekød og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Puré af selleri og butternut squash med bacon og tomatsovs

  1. gastromad siger:

    Skønt at læse andres opskrifter af butternutsquash. Rigtig god ide med baconen, som en variation af brændende kærlighed.
    Rigig mange gode og spændende opskrifter på din blog.
    Glædelig jul :-).
    /Søren

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s