Italiensk farsbrød med bagte tomater

Her i den kolde og mørke tid er det skønt at spise den mad, der med et engelsk begreb kaldes for ‘comfort food’. Hyggemad, der minder os om vores barndom og de gode og solide måltider, vi har fået hos vores bedstemødre. Farsbrød er for mig lige sådan en ret. Men i stedet for det klassiske – og egentlig ret tunge – farsbrød med brun sovs og kartofler har jeg hentet inspiration i det italienske køkken og givet farsen et pift af citron, hvidløg, persille – og gorgonzola. Og det bliver det bestemt ikke dårligere af … prøv selv!

farsbrød, bagte tomater, italiensk farsbrød

Det skal du bruge:
500 gram hakket kalv og flæsk
1 dl havregryn
1 dl mælk
Saften fra 1 citron
To gode håndfulde bredbladet persille
To fed hvidløg
1 rød peber
50 gram gorgonzola
6-8 skiver bacon (alt efter farsbrødets form og størrelse)
4 store tomater, f.eks. blommetomater

Rør farsen sammen med havregryn, mælk, citronsaft, salt og peber. Hak persillen fint, skær peberfrugten i helt små tern og pres hvidløgene. Kom det hele ned i farsblandingen og rør det godt sammen. Form et ‘brød’ af farsen – sørg for at det er nogenlunde lige stort over det hele – og læg det i et smurt, ovnfast fad. Skær nu gorgonzolaen i fine tern, fordel ternene ud over farsbrødet og tryk dem let ned i farsen. Dæk nu farsbrødet til med skiver af bacon – her på billedet har jeg brugt kalkunbacon, men brug den bacon, du har lyst til. Stil nu farsbrødet i en 200 graders varm ovn i ca. 50 minutter.

Så skærer du tomaterne i enten halve eller kvarte – alt efter, hvor store de er og drysser med salt, peber og evt. timian eller rosmarin. Læg dem i fad smurt med olivenolie og stil dem i ovnen, når halvdelen af tiden er gået.

Server farsbrødet og de ovnbagte tomater med f.eks. en god portion grøn salat eller stegte kartofler. Velbekomme!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hakket kød, Italien, Middag, Opskrifter, Svinekød, Tomat. Bogmærk permalinket.

2 svar til Italiensk farsbrød med bagte tomater

  1. Anne (A+K) siger:

    Øj, det lyder lækkert med gorganzola og tomat – farsbrød er bare en klassiker.

    – Anne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s