Thomas Rodes stenalderbrød

Det er altid sjovt at prøve nye opskrifter, der ligger langt fra den slags mad, jeg ellers plejer at lave. Da jeg først smagte et såkaldt stenalderbrød, som en kollega havde bagt, blev jeg så begejstret, at jeg måtte prøve det selv. Og så viste det sig, at det bare var supernemt – og nem og samtidig lækker mad, det er jo lige mig.

Jeg bruger den kendte stenalderkok Thomas Rodes opskrift, som du også kan finde her. Og nu er det ikke fordi, jeg er hoppet på stenalder/paleodiæt-bølgen, men dette her brød er bare fyldt med knasende nødder og kerner, som jeg i forvejen elsker at gå og gnaske på som sunde snacks – så hvorfor ikke nuppe dem i en skive brød? Eller som her med lækker røget laks og avocado? Det er en skøn mundfuld, hvor de sprøde kerner og nødder får godt modspil af den bløde avocado og den røgede laks.

stenalderbrød, thomas rode, paleo brød

I forhold til Thomas Rodes opskrift, laver jeg den for det meste i halv portion, fordi jeg er den eneste herhjemme, der spiser det – Franskmanden rører ikke nødder. I den fulde version skal man bruge fem æg, men i den halve version har jeg brugt to, og det passer helt perfekt.

Det skal du bruge:
50 gram valnødder
50 gram mandler
50 gram solsikkerkerner
50 gram hørfrø
50 gram sesamfrø
50 gram græskarkerner
2 æg
½ dl olie
1 tsk fint salt

Bland alle ingredienser sammen og kom dem enten i smurt form eller en silikoneform. Stil brødet i ovnen og bag det ved 160 grader i  ca. 45-50 minutter. Velbekomme og god søndag.

stenalderbrød, thomas rode, nemt brød

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Desserter, kager og bagværk, Nem mad i en fart, Opskrifter. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s