Ærtesuppe med asparges-topping

Suppe igen! Jeg ved det godt, men det er altså et hit hjemme hos mig. Og når Franskmanden er ude at rejse, som han er en del for tiden, så er det skønt at lave en stor portion suppe, så der er til næste dag. Denne gang har jeg taget fat i to ægte forårsgrøntsager: Ærter og asparges, der klæder hinanden rigtig godt.

Det skal du bruge:
Smør
3 forårsløg (vi fortsætter forårstemaet)
500 gram ærter – enten friske og bælgede og ellers brug frosne
5 dl grøntsagsbouillon
1 dl fløde
Saften fra 1 citron
10 asparges
Salt og peber

Smelt smørret i en gryde, skær forårsløgene i stykker og svits dem i smørret – de må ikke blive brune. Kom ærterne i gryden – bruger du frosne skal de først tø op – og herefter bouillonen. Tilsæt citronsaft, salt og peber, og lad det simre i en fem minutters tid. Blend herefter ærterne til en suppe, f.eks. i en blender eller med en stavblender, og rør til sidst fløden i.

Du tilbereder aspargesne ved at skære dem i mundrette stykker og herefter svitse dem i smør på en pande tilsat godt med peber. De skal stadig være sprøde og have bid, så sørg for at de ikke får for meget. Server dem som tilbehør til suppen, evt. sammen med lidt friskrevet parmesanost.

Så let kan det gøres, velbekomme!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Grønt og godt, Nem mad i en fart, Opskrifter, Sommer, Suppe. Bogmærk permalinket.

2 svar til Ærtesuppe med asparges-topping

  1. Malene siger:

    Hejsa. 🙂
    Rigtig skøn opskrift. Der findes ikke noget bedre end suppe, når det er koldt og trist udenfor. Og Ærtesuppe er helt klart en af favoritterne. Og den smager rigtig godt sammen med de tilberedte asparges og lidt parmesanost.
    Udover det spiste jeg retten med lidt sprødt bacon på toppen og med et stykke hjemmelavet groft brød.
    Mvh. Malene

    • Irene siger:

      Hej Malene,
      Tak for din kommentar. Det lyder lækkert med bacon og parmesan – lidt en deluxe-version af ærtesuppen. Men lidt selvforkælelse er jo heller ikke af vejen, nu når vi går den mørke tid i møde.
      Mvh Irene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s